Find vej

Hillerød Loppemarked foregår på Torvet midt i Hillerøds velbesøgte gågade. Alt efter om du er standlejer eller besøgende, kan du komme til loppemarkedet på forskellig vis. Brug knappen nedenfor til at gå direkte til vores placering via Google Maps.

For standlejere

Hvis du kommer til loppemarkedet i bil, skal du køre ind via Kannikegade. Drej ind til Torvet mellem Kriminalforsorgen og restaurant Duero. Her vil vi tage i mod dig og guide dig til din plads. Du er velkommen til at køre ind på torvet med din bil. Husk at:

  • Du skal ankomme tidligst kl. 9.00 og være klar på din stand senest kl. 10.00, hvor markedet åbner for gæster.
  • Hvis du er i bil, bedes du læsse dine loppesager af så hurtigt som muligt og herefter køre ud og parkere din bil.
  • Din bil skal være ude af Torvet senest kl. 10.00, og din bil må ikke være på Torvet mellem kl. 10.00 og kl. 15.00.
  • Du skal pakke din stand sammen tidligst kl. 15.00 og forlade Torvet senest kl. 16.00

Find nemt parkering

Da loppemarkedet afholdes på søndage, er der mange gratis parkeringmuligheder tæt ved Torvet. Du kan eksempelvis parkere i P-Hus Torvet, som har indgang fra Østergade. Læs mere om P-Hus Torvet her.

For besøgende

Er du på udkig efter gode loppefund og skal besøge loppemarkedet, kan du komme fra kl. 10.00 af. Du finder loppemarkedet på Torvet midt på gågaden, men du kan også komme dertil via Søstien rundt langs Frederiksborg Slot eller via Kannikagade.

Loppemarkedet lukker igen kl. 15.00, hvor standlejerne kan køre ind på torvet med deres biler.